Egenskabssæt
Alle produkter, du opretter, skal tildeles nogle egenskaber (Fx størrelse, farve, materiale etc.). Relevante egenskaber for de enkelte produkter defineres på baggrund af tidligere definerede egenskabssæt, som sikrer konsistens og sammenlignelighed på tværs af en produktkategori.
Egenskabssættet definerer altså hvilke egenskaber, som kan tilknyttes produktet. Et produkt kan kun tildeles ét egenskabssæt. Det er derfor vigtigt, at egenskabssættet indeholder alle egenskaber, som er relevante for alle produkter, der tildeles dette. Det er dog til enhver tid muligt at tilføje eller fjerne egenskaber til egenskabssættet.